På Kingstrup har man med masser af plads, lys og luft indrettet et
bo- og beskæftigelsestilbud til de meget frontaltskadede. Erfaringen er, at dette sammen med pædagogikken og konfliktpolitikken, er en vigtig faktor i voldsforebyggelse og aggressiv adfærd.
Af stedfortræder for forstander, Jane Jepsen, socialpædagog Frank Vikkelsøe, Kingstrup.
Kingstrup er et bo- og beskæftigelsestilbud og dagaktivitetscenter for mennesker med hovedsageligt erhvervede, ikke fremadskridende hjerneskader, som alle er meget mobile. Hovedparten af brugerne har frontale hjerneskader. Kendetegnende for dem er, at de især har problemer med at styre deres impulser, lider af hukommelsestab og har svært ved at være sammen med andre. De kommer ofte i konfliktsituationer, som nemt får en voldsom eller aggressiv udgang, men vi oplever efterhånden sjældent egentlig truende adfærd. Vi tror, det skyldes tre ting, nemlig vores pædagogik, konfliktpolitik og indretning.
I denne artikel koncentrerer vi os udelukkende om indretningen, som er foregået i et tæt samarbejde med arkitektfirmaet Clausen og Weeber A/S (1) omkring plads og rummelighed. Hermed menes den plads, der er nødvendig for at kunne gå forbi hinanden og for at have mulighed for at opholde sig mere skærmet.
Stedets placering
Masser af plads og rummelighed var to af de ufravigelige krav, vi stillede, da vi skulle finde et egnet sted at etablere bo- og beskæftigelsestilbudet til denne målgruppe. Valget faldt efter megen søgen på Kingstrup, som er et tidligere børnehjem med tilstødende park, landbrugsjord, diverse lader og værksteder m.m.
De vide rammer og miljøet giver muligheder for plads til fysiske udfoldelser og til at holde dyr. De mange bygninger gør det også nemt at udvide og inddrage de ’gamle’ bygninger til aktiviteter, når behovet opstår. De fleste rum er meget store, og da Kingstrups målgruppe har behov for masser af rummelighed, har målet være at etablere et miljø med masser af areal til den enkelte samtidigt med, at det er muligt at være i et socialt fællesskab uden at være for tæt på hinanden.
Indretning og pædagogiske virkemidler
Vi er ikke i tvivl om, at der er sammenhæng mellem de fysiske rammer, indretningen og beboernes trivsel, og den minimering af konflikter og vold, vi har oplevet. Vi har oplevet i et tidligere tilbud, hvor pladsen var meget trang, at vores beboere følte sig truet, når de befandt sig i små og trange rum. Dette resulterede ofte i følelsen af, at den anden beboer maste sig ind på ens enemærker med kun en udvej, som ofte var af voldelig karakter.
Formålet har været at skabe overskuelige, visuelle og rene rum, hvor lys, enkelhed og rummenes størrelse og indretning har kunnet skabe klarhed og tryghed for den enkelte beboer og bruger.
Med indretningen understøtter vi målgruppens behov for forudsigelighed og overskuelighed, for at de hele tiden kan være bevidste om, hvor de er, hvilke muligheder rummet giver, og hvem de kan forvente at skulle dele det med.
Fællesarealer, herunder indgange, gangarealer, trapper, køkkener og stuer er områder, hvor der kan opstå konflikter og voldelige episoder, bl.a. fordi målgruppen mangler empati og hensyntagen til andre, og de kun kender til udveje som flugt eller kamp.
På Kingstrup er der derfor op til flere ind- og udgange i alle rum, for at der altid kan være en flugtvej for beboeren ligegyldigt, hvor han befinder sig i rummet. Alle gangarealer er meget brede og har nicher, hvor der kan skabes små sociale rum. Trapperne er ligeledes ekstra brede (ca. 1.30 m). Dette er lavet for at brugerne altid kan passere to personer forbi hinanden på trapperne, uden at skulle vige for hinanden. Der er indrettet to køkkener på hver ca. 50 m2 til fire beboere, og to opholdsstuer på ca. 80 m2 – ligeledes til fire beboere.
På værkstederne har vi mulighed for at etablere afgrænsede rum med flytbare afskærmninger og ændre på inventarets placering, så vi filtrerer og visuelt afgrænser rumopdelingen og den sociale kontakt. Herigennem skaber vi tryghed og overskuelighed for den enkelte, og det vigtige er at gøre sig klart, hvad der kan virke forstyrrende og angstprovokerende på den enkelte.
Det orienterende rum
I forbindelse med indretningen har vi ligeledes søgt at begrænse, hvad der kan virke som ’visuel støj’. Vi har arbejdet meget målrettet med, at møbleringen og farverne tilsammen danner et ordnet miljø. Da de skadede, som er på Kingstrup, lider af bl.a. retningsforstyrrelser – dvs. har svært ved at skelne flader fra hinanden – får de nemt en oplevelse af, at rummet flyder sammen. Derfor har vi tænkt meget i synsmæssigt at gøre det nemmere at adskille overflader fra hinanden ved at anvende kontraster og markering med f.eks. border i lige linier for ikke at forvirre, men for at guide, langs kanter på gulvene.
Farverne er stille og varme, for flere stærke farver samlet i et rum, kan virke stressende. Er der behov for løse elementer i indretningen, er de ligeledes afstemt farvemæssigt med det øvrige rum. Møblerne i fællesarealerne er enten lyse eller mørke farver, så de adskiller sig markant fra gulvarealet. Ligeledes er alle møblerne i stuerne og i nicherne på gangene de samme, for at vi hurtigt kan møblere om, når behovet opstår, uden at skabe ’visuel støj’ pga. farver eller former. Overvejende er farverne afdæmpede og varme, samtidigt med at gardiner, udsmykning på vægge og andre pynteting er begrænset til et minimum. Ved farvevalget og indretningen har vi haft det gamle kinesiske Feng-Shui princip i tankerne.
Som en rød tråd gennem det hele løber forsøget på at skabe luft og rummelighed. I forhold til placeringen af møblerne har det været meget vigtigt, at ingen siddepladser er placeret så man ikke kan se, hvem der kommer ind i rummet.
Desuden er møblernes fysiske tyngde valgt ud fra princippet om, at det ikke skal være muligt at “kaste” rundt med dem.
Der er også tænkt meget på at begrænse støjniveauet. Derfor er alle lejligheder ekstra lydisoleret, og ingen lejligheder ligger direkte op til et fællesrum, hvor støj udefra kan være en irritationsfaktor. Også i alle fællesrum er der støjdæmpende plader på lofter. Vores erfaringer har lært os, at er der for meget støj, bliver støjen til summen, og det bliver i længden til irritation, der giver konflikter.
Når de ovenstående fysiske og indretningsmæssige rammer – sammen med vores pædagogiske tilgang og konfliktpolitik – er til stede, oplever vi på Kingstrup nogle utroligt dejlige mennesker, der profiterer af det tilbud, Kingstrup giver. Dagligdagen bliver overskuelig og forudsigelig – og den enkelte bliver herre i eget hus.
Læs mere om samspillet mellem arkitektur, pædagogik og forbyggelse af vold og konflikter i publikationen Rum og Trivsel udgivet af Socialt Udviklingscenter (SUS), tlf. 33 93 44 50.