Mental træthed efter apopleksi
Patienter, der har haft en blodprop eller blødning i hjernen, klager hyppigt og vedvarende over træthed. Træthed bør derfor i højere grad være genstand for udredning og behandling hos apopleksipatienter.
Af Mette Ellermann, Ledende neuropsykolog, Neurologisk afd,. Regionshospitalet Viborg
Hvert år rammes 10-12.000 personer af apopleksi i Danmark. Mellem 30.000 og 40.000 danskere lever i dag med følger af sygdommen. Træthed beskrives ofte i det umiddelbare forløb efter apopleksi, men den fortsætter ofte, når tilstanden kan betegnes som stationær. Mindst et år efter apopleksien viser undersøgelser, at halvdelen af patienterne har svær træthed som deres største klage. Træthed bliver der-med ofte en vedvarende følge af apopleksi.
Træthed som følge af apopleksi er ofte meget indgribende i patientens dagligdag. Den kan være medvirkende årsag til, at patienten ikke kan få det optimale udbytte af sin rehabilitering, og på længere sigt kan træthed være en forhindring for en hel eller delvis tilbagevenden til arbejde og andre sociale aktiviteter.
Trætheden kommer ofte meget overraskende for patienten og familien. Den er en af de ”usynlige” føl-ger efter apopleksi på linje med de kognitive vanskeligheder. Professionelle omkring patienterne er ofte heller ikke tilstrækkeligt opmærksomme på trætheden, som et udbredt følgefænomen af apopleksi. Undersøgelser viser, at de apopleksipatienter, som klager over træthed, ikke adskiller sig fra andre apopleksiramte med hensyn til køn og alder.
Raske personer
Når raske mennesker, der er trætte efter at have arbejdet mentalt, undersøges med neuropsykologiske tests, ses det, at de arbejder mindre systematisk og laver flere fejl end forsøgspersoner, som ikke er trætte. Det trætte menneske investerer ikke så mange kognitive ressourcer i opgaveløsningen, og det mentale arbejde bliver derfor mindre målrettet. Den kognitive fleksibilitet reduceres, idet evnen til selvmonitorering og brug af feedback bliver nedsat.
Årsager til træthed
Træthed efter apopleksi bliver ofte opfattet som et tegn på depression hos patienten. Det er ikke så mærkeligt, for mangel på energi og træthed er netop nogle af kernesymptomerne ved en depressiv tilstand. Depression ses hyppigt hos patienter med apopleksi, men mange kan også være trætte uden at være depressive.
Søvnforstyrrelser, bl.a. søvnapnø, ses også hyppigt efter apopleksi. Visse undersøgelser har vist, at op mod 2/3 i den akutte fase havde søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser; tre måneder efter er tallet faldet til 62 procent. Neurologisk intakte patienter med søvnapnø lider i udpræget grad af træthed, selv umiddelbart efter nattesøvn. De apopleksiramte kan være så trætte, at de ikke kan passe deres arbejde eller køre i bil. Subjektivt klager de ofte over hyppige episoder i løbet af dagen med pludselig falden i søvn, nedsat koncentration og hukommelsesbesvær.
Flere undersøgelser beskriver en sammenhæng mellem, hvor skaden sidder i hjernen og træthed. Specielt skader i hjernestammen og thalamus, mener man, kan medføre træthed. Hypotesen er, at træthed hænger nøje sammen med opmærksomhedsforstyrrelser som følge af påvirkning af det retikulære aktiveringssystem.
Psykologiske forhold må også inddrages. Træthed kan være forårsaget af en ikke hensigtsmæssig mestring af det at være blevet syg. Forsøg på at kompensere for de vanskeligheder, som apopleksien har medført og dermed leve op til egne og omverdenens krav og forventninger, kan ligeledes medføre mental træthed. Patienten bruger mere energi på at nå det funktionsniveau, han havde før sygdommen, end der er egentlige kræfter til.
Behandling
Det er vigtigt at være opmærksom på, om patienten har udviklet en depression, så der i så fald hurtigst muligt kan sættes ind med en relevant behandling.
Mange har som en følge af hjerneblødningen eller blodproppen fået søvnforstyrrelser. Patienterne er ofte ikke udredt for disse, og får derfor ikke tilbudt behandling. Søvnapnø kan behandles ved hjælp af CPAP (Continuous Positive Airway Pressure) – en behandling, der for langt de fleste, har en gavnlig effekt. Allerede efter to-tre dages behandling kan patienterne beskrive, at den kroniske træthed er forsvundet. Samtidigt viser undersøgelser før og efter, at CPAP-behandling også har en god effekt på de fleste kognitive problemer(1). Det kan dog være svært for personer med større kognitive vanskeligheder at forstå eller huske, hvorfor de skal sove med CPAP apparatet, som de derfor tager af eller nægter at bruge.
På flere neurologiske afdelinger har man forsøgt med medicinsk behandling. Endnu er det sparsomt, hvad der er lavet af forsøg, og de fleste er rettet mod patienter med sklerose. Amantadin, som oprindelig var udviklet til behandling af influenza, har vist en vis effekt på patienter med sklerose. Ritalin har vist sig at have en positiv virkning på patienter, som har haft en blodprop i hjernens centrale dele (subkortikalt)(2). Ritalin menes at virke på det retikulære aktiveringssystem, og derved øge hjernens vågenhedsniveau (arousalniveau). Der er dog også bivirkninger ved Ritalin, blandt andet angst, hjertebanken, rastløshed, nedsat appetit og søvnproblemer. Medicinen kan desuden misbruges. Modafinil er et nyere præparat i ”familie” med Ritalin, og uden de ovenfor nævnte bivirkninger. Undersøgelser indenfor skleroseområdet tyder på, at Modafinil kan have gavnlig effekt på træthed.
En undervisende (psykoedukativ) tilgang, hvor patienterne lærer at kompensere for trætheden, kan også være meget hjælpsom. Ved hjælp af patientundervisning og træning, gerne sammen med andre patienter med apopleksi, arbejder man med energiforvaltning. Det kræver dog et vist kognitivt funktionsniveau for at kunne profitere af denne interventionsform. Formålet med træningen er, at patienten:
-
bliver bevidst om trætheden og accepterer denne.
-
lærer trætheden at kende ved hjælp af registrering og analyse af hverdagen.
-
lærer at planlægge, hvordan den til rådighed værende energi, kan bruges bedst muligt.
Psykologisk oplever patienterne en nedsat følelse af hjælpeløshed på grund af den øgede følelse af kontrol over ”livet”. En af de få effektundersøgelser, der er lavet på området, beskriver en betydeligt reduktion af psykosociale problemer og et bedre kognitivt funktionsniveau målt ud fra en subjektiv vurdering(3).
Træthed som et fast undersøgelsespunkt
Træthed hos raske mennesker medfører kognitive dysfunktioner. Patienter, som har haft en hjerneblødning eller blodprop, har træthed, som deres hyppigste klage. Mange af patienterne får som følge af apopleksien kognitive vanskeligheder. Oveni de kognitive vanskeligheder oplever mange en svær træthed, som yderligere kan forværre deres problemer med tænkningen. Der har været meget lidt fokus på udredning af denne træthed, og hvad man kan stille op i mod den.
Derfor bør træthed indgå som et fast punkt ved den opfølgende kontrol, efter at patienten er udskrevet. Det er nemlig ofte først, når patienten kommer hjem og får afprøvet sig selv i dagligdagen, at trætheden for alvor kan mærkes. Depression og træthed bør behandles som selvstændige faktorer, ligesom søvnforstyrrelser må indgå som en mulig årsagsforklaring.
Rehabiliteringen bør inddrage energiforvaltning og mestringsstrategier på lige fod med fysisk genoptræning og kognitiv træning.
Referencer
Uddybning af artiklen og diverse referencer:
Se: Ellermann M. Mental træthed efter apopleksi.
Psykolog Nyt 2007;6:18-23.
Noter
1 Ferini-Strambi L., Baietto, C.,Di Gioia, M.R. et al. Cognitive dysfunction in patients with obstructive sleep apnea (OSA): partial reversibility after continuous positive
airway pressure (CPAP). Brain Research Bulletin. 2003; 61:87-92.
2 Tardy J., Pariente J., Dechaumont-Palacin S. m.fl. Methylphenidate modulates cerebral post-stroke reorganization. Neuroimage 2006;33:913-22.
3 Stulemeijer M., Fasotti L., Bleijenberg G. Fatigue after stroke. I: Fatigue as a window to the brain, red. Deluca J. London:The MIT Press. 2005:73-87.