”Elvin. Den glemsomme elefant”.    

 

En brik til puslespillet efter en erhvervet hjerneskade.

Af Lene Daugaard, neuropædagogisk konsulent, Vejlefjord Børneneurocenter.

”Nej, jeg fejler ikke noget! Jeg har ikke brug for hjælp! Jeg vil bare være ligesom de andre!” Dette er ord, der ofte høres fra børn og unge, der har erhvervet en hjerneskade. Ønsket om at være ligesom de andre er helt forståeligt, men indsigten i egen formåen er så vigtig et element i rehabiliteringen, at der skal bruges tid på dette.

Afmystificering

Afmystificering er en proces, hvor en fagperson taler med barnet, den unge, forældre og netværk om, hvilke vanskeligheder den erhvervede hjerneskade har medført fysisk, kognitivt og socialt. Hvorfor barnet gør tingene anderledes end tidligere og hvorfor følelserne er anderledes end før.  

Via tests, observationer og samtaler kan man sammen finde frem til barnets stærke sider. De neuropædagogiske tiltag skulle gerne finde en vej til at ”snyde” problemerne.
Det vil sige, at afmystificering er begrundet i den betragtning, at mennesker kun kan arbejde med deres vanskeligheder, hvis de forstår og indser dem. Den skadede har behov for ord, der kan hjælpe dem til at forstå og beskrive, hvorfor de føler, som de gør, og hvad de forsøger at blive bedre til eller kompensere for. At kunne sætte ord på problemerne, så som ”Åh, nu driller de problemer med overblik mig igen” er sundere end at tænke: ”Nu, kan jeg igen ikke. Jeg er dum!”
Afmystificeringen giver barnet indsigt i og en forståelse af sig selv – egne stærke og svage sider. Endvidere en viden om, at andre også har stærke og svage sider, at barnet ikke er helt alene om at have disse vanskeligheder.

Hvis barnet ikke kan få øje på årsagsrelationerne mellem deres svage sider og de problemer, de oplever, er mange børn tilbøjelige til at lave fantasier om sig selv. Ofte er fantasierne meget værre end virkeligheden. Barnet kan tænke: ”Jeg er dum. Jeg er skør. Jeg er en taber.”, hvilket kan føre til, at barnet mister troen på sig selv, egne evner og dermed motivationen.
Aldersmæssigt kan afmystificering foregå fra omkring 3 – 4 år, blot niveauet er tilpasset barnets aktuelle kognitive niveau.

Elvin. Den glemsomme elefant
”Elvin. Den glemsomme elefant” er en meget kærkommen bog til netop dette arbejde. Elvin er en lille elefantunge, der uheldigvis får en gren i hovedet og derved erhverver en hjerneskade. Han får bl.a. problemer med hukommelsen, at han let bliver forvirret og ked af det, han har fået svært ved skolearbejdet, tanker suser rundt i hovedet på ham, han kan ikke lytte og lære, støjen generer ham, han kan uden årsag pludselig blive gal, han vil gerne overtræne og får ondt i hovedet, han mister venner, føler sig udenfor og sidst men ikke mindst føler han sig meget anderledes. Netop problemer som mange får efter en erhvervet hjerneskade, hvorfor der er rigtig meget at tale med barnet om, når bogen læses højt. Det er oplagt at genlæse bogen og tage et problemfelt op i rehabiliteringsarbejdet.

Elvin er skrevet og tegnet til mindre børn, men kan også bruges til større børn og unge. Til de unge er det nødvendigt at fortælle, at bogen er lidt barnlig/tage humoren i brug. Når jeg har arbejdet med unge, har jeg også medbragt den engelsksprogede udgave, så der er lidt udfordring i at læse og forstå teksten. 
Når en afmystificering starter, er det altid lettere at tale om andre og deres vanskeligheder. At tage afsæt i Elvin kan åbne for en god snak.
En sproglig svaghed ved bogen er, at ordet ’smuk’ bruges gentagne gange, og barnet derved kan foranlediges til at tro, man kun er klog, hvis man er smuk.

Et eksempel på afmystificering fra min hverdag:
Peter blev opereret for en svulst i hjernen, da han var ganske lille. I 5. – 6. klasse blev han tilbudt at komme med i et træningsforløb, som en del af en videnskabelig testning af et materiale. Forældrene siger ja tak. Peter mener ikke, han har behov for træningen, men siger høfligt et lille ja.
Han blev trænet af en dygtig og engageret lærer. Efter ca. 75 timers træning skulle Peter retestes for at se, hvordan træningen havde påvirket hans kognitive udvikling på bestemte områder. Resultatet var nedslående, da han ikke havde flyttet sig ret meget. Årsagen skal nok findes i, at Peter ikke har forstået og indset følgerne efter hjerneskaden og dermed heller ikke har været motiveret for at arbejde med områderne.

Da Peter går i 7. klasse starter mit neuropædagogiske arbejde med ham, forældrene og lærerne. Jeg møder en meget venlig og veltalende ung mand, der absolut ikke kan se, hvad han skal med sådan en tante, der vil tage hans tid. Efter det første møde står det mig klart, at afmystificering er det første tiltag for både Peter, forældrene og lærerne.
Jeg tager min plastikhjerne med og viser ham, hvor hans svulst har siddet. Fortæller ham, hvad det kan gøre ved hjernen, når der har siddet en svulst netop der. Dette krydrer jeg med historier om andre børn, jeg har arbejdet med. Jeg bruger en del humor i fortællingerne, bl.a. om, hvordan disse børn er ”kommet galt af sted”.  Disse fortællinger fortsætter jeg over flere gange. Peter lytter første gang høfligt, men uden de store reaktioner.

Ved det tredje møde lytter Peter igen intenst og siger: ”Det er som om, du fortæller om mig!” Dyb forundring fra min side: ”Nåh, hvad mener du med det?” Peter relaterer til de børn, jeg har fortalt om. Han fortæller om de vanskeligheder, han selv føler, han har.
Netop her kunne bogen om Elvin have været en af vejene ind til Peter.
Herefter er der åbent for, at vi frit kan tale om Peters stærke og svage sider. Dette betyder, at vi alle kan arbejde med Peters problemfelter, udnytte hans stærke sider, kompensere, få hans selvtillid og selvværd på et passende niveau.

Nu, halvandet år efter vores første møde, siger Peter, da vi talte om særlige betingelser til eksamen:  ” Jeg er helt normal – bare med ekstra tid!”

”Elvin. Den glemsomme elefant” kan blive en vigtig brik i puslespillet omkring rehabiliteringen af børn og unge med erhvervede hjerneskader. Bogen kan købes hos Videnscenter for Hjerneskade for 100 kr. inklusiv forsendelse. Bogen er trykt i et begrænset oplag, så det er med at være hurtig.