Afasiramte genvider evnen til at kommunikerre gennem virtuelle fælleskaber

I Region Nordjylland tilbydes undervisning og kommunikation til afasiramte via et virtuelt fællesskab ved navn Basecube. Erfaringerne viser, at metoden, hvor formel netundervisning kombineres med sociale medier, giver nye muligheder i den sproglige genoptræning efter en hjerneskade. Fordelen er bl.a., at den afasiramte kan undervises og træne i eget hjem. Samtidig kan hun være med i et online fællesskab med ligestillede og med talepædagoger.

 

Basecube er en kommunikations- og læringsplatform, der er udviklet og tilpasset i et samarbejde mellem udviklere, talepædagoger og afasiramte. Den indeholder en bred vifte af netbaserede tilbud med alt fra individuelt tilrettelagte opgaver til generelle net-services som eksempelvis newsfeeds(1), blogs (2) og debattråde (3). Kommunikation foregår via chatfora og Skype (internetbaseret telekommunikation).

 

Der findes forskellige former for debatter i Basecube. Kommunikation om opgaver foregår to-vejs mellem den afasiramte og talepædagogen. Dialog mellem grupper af afasiramte og talepædagoger sker via debattråde i fora, hvor alle deltagere på lige fod kan oprette debattråde. Indlæggene har karakter af både seriøse problemstillinger relateret til konsekvenserne af en hjerneskade og mere muntre videoklip, sange og vittigheder. De sidste par år har vi med succes haft gæstedebattører, eksempelvis en læge og en diætist.

 

Ideen bag de forskellige debatmuligheder er at fremme kontakten og dialogen mellem afasiramte og talepædagoger, og debatterne har vist sig at være særdeles motiverende for deltagelse og kommunikation. Deltagerne føler sig trygge og deler ideer, erindringer og ikke mindst holdninger til den offentlige debat. Erfaringerne viser, at deltagernes evner til at gøre sig kommunikativt gældende øges – og at de tilegnede kompetencer overføres til livet uden for Basecube.

 

Hanne er en af de afasiramte, der siden 2004 har været meget aktiv på Basecube. Hanne var 48 år, arbejdede som sygeplejerske, var gift og mor til 3 børn, da hun en dag i 2002 pludselig blev ramt af en hjerneblødning. Hannes kommunikationskompetence har siden da udviklet sig betydeligt. Umiddelbart efter skaden havde hun kun to ord (hygge og arbejde), i dag bestrider hun opgaven som redaktør af Basecube, hvor hun er en ivrig debattør og samarbejdspartner for udviklere og talepædagoger i forhold til udvikling af det virtuelle netværk.

 

Hanne og flere af de andre deltagere betragter Basecube som deres “arbejdsplads”. Hanne beskriver sine aktiviteter således: “Det er en stor, spændende og levende verden med masser af muligheder alt efter interesse og behov! Centrum er ens egen startside. Vi mødes jævnligt med talepædagogen ”live” – dvs. med kameraet tændt, Skype ”on” og headsettet på. Undervejs kan der søges svar på nettet og i Nyhedskanaler. Mit fagblad ”Sygeplejersken” er også lige ved hånden på startsiden.

 

Vi kender hinanden godt herinde. Ingen er bange for at dumme sig. Her er en god humor og lærerige debatter. I debattrådene vises et billede af debattøren, Ved et enkelt klik på billedet kommer man til ”profilen”, hvor der er data om personen: E-mail, Skype og blog. I logbogen gemmer jeg bl.a. halvårlige statusnotater, som jeg har brugt til at måle mine fremskridt udfra. Under Forum kan jeg komme i kontakt med udviklerne og stille spørgsmål eller komme med ideer. Da det er meget vigtigt, at vi kender hinanden godt og får nye medlemmer ’godt ind i varmen’, ses vi hver anden måned med fællesundervisning. Det binder det hele sammen”.

 

Det har stor betydning for læring, identitet og selvværd at være en del af et fællesskab. I det virtuelle fællesskab lærer afasiramte gennem interaktion og kommunikation. Fællesskabet er knyttet sammen om et fælles mål om at ’genskabe’ sig selv efter en hjerneskade og erfaringsudveksle om det at være ramt af afasi. Det styrkes gennem onlinelister, der synliggør de enkelte deltagere, der er på, og diverse debatfora. Gennem fælles aktiviteter er der mulighed for at påvirke den sociale kompetence positivt og derved modvirke en social isolation. Det virtuelle fællesskab skal ses i kombination med det fysiske. For målgruppen betyder det meget, at onlineaktiviteter kombineres med regelmæssige aktiviteter i det fysiske rum. Det styrker fællesskabet og skaber tryghed, at man har mødt hinanden og drukket en kop kaffe sammen ”i det virkelige liv”. Deltagere, der har svært ved at gøre sig kommunikativt gældende i diskussionsfora på Basecube, inddrages i fællesskabet. Bagefter følges oplevelserne på disse fællesdage op virtuelt.

 

Identitet skabes gennem aktiviteter, engagement og kommunikation i sociale fællesskaber. Det er noget, der skal opretholdes og vedvarende genfortælles gennem sproget med fortællinger og billeder (Wenger, 2004 & Fredens, 2006). Det kan være svært for en afasiramt med begrænsede kommunikative kompetencer og hukommelsesvanskeligheder vedvarende at fortælle sin historie. Basecube tilbyder derfor en mulighed for selvpræsentation, hvor man med blogs og profiler i ord, lyd og billeder kan præsentere og fastholde sig selv, sin familie og sin historie og dermed styrke hukommelse og identitet. Deltagelsen kan dog have forskellig karakter, og i forhold til Basecube ses da også forskellige grader af synlig aktivitet. Flere nyankomne har en mere perifer deltagelsesrolle, hvor de på grund af manglende skriftlig og verbalsproglig kompetence ikke selv bidrager med indlæg, men er synlige via onlinelisten og deres oprettede profil. Ved at identificere sig med de andres problemstillinger, bliver de en legitim deltager i fællesskabet, og deltagelsen bidrager herved også til identitetsdannelse.

 

Muligheden for netbaseret træning giver afasiramte mulighed for at vise nye styrkesider og kompetencer. Deltagelsen i sociale, virtuelle fællesskaber, hvor samspillet mellem deltagerne kommer til at spille en central rolle for læringen, giver på den måde motivation og drivkraft for den sproglige genoptræning. Den virtuelle ramme, der er uafhængig af tid og sted, giver mulighed for aktiv deltagelse på de afasiramtes præmisser i forhold til energimønster, kommunikativ strategi, tid og interessefelter.

 

 

 

 

Ordforklaring 

 

Opdateret indhold, der udgives på et websted. Det bruges normalt til nyheds- og blogwebsteder, men kan også bruges til distribution af andre typer digitalt indhold, herunder billeder, lyd eller video.

 

Et feed kan have samme indhold som en webside, men det er ofte formateret anderledes. Når du abonnerer, kontrollerer internetbrowseren automatisk webstedet og henter nyt indhold, så du kan se, hvad der er nyt, siden du sidst besøgte feedet. Det kan også bruges til at levere lydindhold, så kaldes det podcasting)

 

Kommer af web og log sammentrukket og er en type hjemmeside, der sædvanligvis vedligeholdes af en enkelt person, der regelmæssigt har indlæg og kommentarer, beskrivelser af begivenheder, grafik eller video’er på hjemmesiden. Bloggens indhold
vises normalt i omvendt kronologisk rækkefølge, dvs. at det nyeste ligger øverst.

Blog kan også være et verbum og betyde vedligeholde eller tilføje indhold til sin blog.

 

Debattråde findes i forlængelse af nogle internetbaserede artikler. Her har læserne mulighed for at kommentere artikelindholdet. Debattrådene er de forskellige debatbrugeres kommentarer til f.eks. en artikel.

 

 

Fredens, K. (2006). Det virtuelle miljø. (U. Konnerup, Interviewer)

 

Konnerup, U., & Schmidt, D. (2006). Download her Det virtuelle miljø – en mulighed for nye læreprocesser i rehabiliteeringen af afasiramte. Aalborg: Aalborg Universitet.

Wenger, E. (2004). Praksis-fællesskaber. København: Hans Reitzels Forlag.