Fokus 2004 nr. 3
 |
PDF-version (770 kb) |
|
af Lars Engberg.
Sammenhængen mellem vold og hjerneskade Flere undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem voldsom adfærd og hjerneskade. Af Christina Engelmann.
Når vi kalder den hjerneskadede for voldsom, skaber det uvægerligt en distance og en ulige relation. Af Dorthe Birkmose.
Neuropædagogisk arbejde og voldsom adfærd Neuropædagogisk arbejde handler om at støtte og hjælpe den enkelte hjerneskadede i hans eller hendes forsøg på at leve med den voldsomme adfærd. Af Dorthe Birkmose.
Forråelsen af personalet i arbejdet med voldsom adfærd Voldsom adfærd er ikke en egenskab hos den hjerneskadede. Personalet er en vigtig part i udviklingen heraf. Af Dorthe Birkmose.
Voldspolitik, uddannelse og selvbeskyttelsesinstruktører er aktive elementer i Hammel Neurocenters indsats for at mindske uforudset vold fra hjerneskadede personer. Af Jens Rossen.
Strukturel pædagogik er ofte tidens løsen over for mennesker med voldsom adfærd. Men i nogle tilfælde handler det om at der skal medicinering til. Af Mette Trier.
Retningslinier for arbejde med udadreagerende patienter Erfaringer fra Therapiezentrum Burgau (TZB). Af fysioterapeut Karin Nielsen og ergoterapeut Jette Holbek Holm.
Et spøgelse jeg må leve med resten af livet Lotte blev overfaldet. Fem år efter spøger overfaldet stadig i bevidstheden. Af Anne Guldager
'Udadreagerende' - et stempel der hænger ved Udadreagerende er derfor en betegnelse, der skal bruges med stor varsomhed. Af Mette Trier |
Et vigtigt mål for træning af personer med hjerneskade er at få motorikken automatiseret. Men hvorfor egentlig? En forklaring om bevidstheden og dens begrænsning. Af Peter Thybo.
En hjerneskade rammer hele familien Hjerneskadeforeningen har søsat en lang række projekter, der tager udgangspunkt i aktive pårørende til hjerneskadede. Af Thomas G. Højland
Af Kjeld Fredens
|
