Hukommelsestræning er meget mere end memoryspil

Hukommelsesproblemer følger ofte i kølvandet på en erhvervet hjerneskade. I skoleregi er det derfor en af de store udfordringer, at finde metoder til at udfordre og styrke barnets hukommelse. Det sker gennem meget mere end memoryspil.

Af Lene Daugaard, neuropædagog, ansat i satspuljeprojektet Optimering af fase 3 tilbud til børn med erhvervede hjerneskader, Viborg Amt.

Børn og unge med erhvervede hjerneskader har ofte vanskeligheder med hukommelse, opmærksomhed, koncentration og eksekutive funktioner , og det giver i de fleste tilfælde indlæringsmæssige problemer.
Men den alvorligste konsekvens af en erhvervet hjerneskade er en ofte mangelfuld udvikling af de sociale kompetencer, da hukommelsen også er involveret i udvikling af de sociale kompetencer. For barnet har svært ved at huske, forstå og følge de sociale spilleregler, der gælder i en børne- eller ungekultur.
I det følgende sættes der fokus på hukommelsen, som Cathrine Mateer på en konference i 2003 var tæt på at sige, kunne trænes som en muskel.

Græsk eller jødisk tilgang
Den pædagogiske debat sætter ofte fokus på den øgede diagnosticering af børn. Og børn placeres i vid udstrækning i forskellige skoletilbud efter, hvilken diagnose de får stillet. Barnets muligheder for at få indflydelse på eget liv begrænses, fordi det ikke ses som et helt menneske, men først og fremmest forstås ud fra en diagnose.

Åge Wifstad ridser denne problematik op og skelner mellem det, han kalder, den antikke græske tradition og antikke jødiske tradition. Han mener, at disse traditioner afspejler sig i den måde, vi er sammen med vore medmennesker på. Og dermed også i forholdet mellem teori og praksis og mellem lærer og elev.

I den græske tilgang møder man eleven som en diagnose, som en speciel tilstand, der kræver en særlig pædagogik eller behandling. Den diagnostiserende undervisning bliver den centrale metode i tilgangen til eleven, og eleven træner mod at kunne klare den næste test bedre. Eksempelvis trænes eleven, der har hukommelsesproblemer med 'memoryspil' og lignende opgaver, for en del hukommelsestests indeholder disse elementer.

Den jødiske tilgang består i at møde eleven som et unikt individ. Relationen til barnet er det centrale i samværet. Det er mødet med "den anden", der er udfordringen, og ikke mødet med en diagnose med en tilhørende metode. Undervisningen er knyttet til erfaringsdannelse, hvilket giver eleven livskompetence, medbestemmelse og øget selvstændighed. Eksempelvis arbejder eleven med hukommelsen via almindelige dagligdags opgaver som indkøb, madlavning og skoleopgaver på linje med de andre elever, blot med nødvendig guidning og støtte.

Støvsugepædagogik
Når undervisningen tilrettelægges, bør man tage udgangspunkt i elevens stærke sider og interesser, og herudfra styrke de svage sider. Det forudsætter et grundigt kendskab til barnet, viden om hvordan det fungerer, og hvilke støttemuligheder barnet har i sine omgivelser. Det kan foregå på følgende måde:

1. Læreren udvælger en aktivitet - for den enkelte eller for hele klassen.
   
2. Aktiviteten støvsuges for muligheder. Dvs. at man finder frem til, hvilke stærke sider der via aktiviteten kan styrke elevens svage sider. Eksempelvis er eleven visuelt stærk, og læreren kan derfor bruge visuel støtte og tegning af handlingen til at støtte elevens hukommelse. Kunsten er at finde balancen mellem at støtte for lidt og for meget, da eleven ellers kan blive tillært hjælpeløs eller opgivende.
3. Der kan sættes fokus på:
   · opmærksomhed - ud fra Mel Levines definition
   · sprog og kommunikation
   · hukommelse
   · rumlige, sekventielle elementer.
   · eksekutive funktioner, fx planlægning, problemløsning, feedback og feedforward og evaluering.
4. Kan sociale elementer, så som samarbejde/møde med andre mennesker, indgå?
5. Kan de sociale spilleregler for god opførsel inddrages?