Et kalejdoskopisk indtryk fra IBIA's verdenskongres

Den 5. internationale Verdenskongres inden for International Brain Injury Association (IBIA) fandt sted i Stockholm i dagene mellem den 23. og 26. maj 2003.

Af faglig medarbejder Hanne Pallesen, fysioterapeut, cand. scient. san.

IBIA-konferencen foregik i år i Stockholm, og over 600 forskere, praksisfolk, skadede og pårørende fra 30 forskellige lande deltog i kongressen. På kongressen blev den nyeste forskning og udvikling indenfor forebyggelse, behandling og rehabilitering af hjerneskader præsenteret. Et sandt kalejdoskop af temaer blev fremlagt i form af foredrag, workshops og 161 posters i alt.

Der var følgende titler på indlæg:
Stamcelleforskning og transplantation af nerveceller hos mennesker; robotteknologi til apopleksipatienter; overlevelsessystemet i Sverige; adfærd og skolefærdigheder efter let hjerneskade i Storbritannien; kommunal støtte til unge med kognitive og adfærdsmæssige vanskeligheder efter en hjerneskade; traumatisk hjerneskade hos et par enæggede tvillinger; de første erfaringer med anvendelse af Lokomat (gangbånd med sele og støtte) til patienter med svær hjerneskade; gør evidens baserede guidelines en forskel i den tidlige rehabilitering af lette hjerneskader - for blot at nævne nogle få eksempler.

Stamceller og transplantation
Professor Olle Lindval fra Institut for Klinisk Neurovidenskab, Lunds Universitet, præsenterede resultaterne af sin forskning om, hvorvidt den menneskelige hjerne kan repareres gennem stamcelleterapi.

På Universitet i Lund har man i de sidste årtier arbejdet med at udvikle en cellebaseret terapi til at erstatte ødelagte nerveceller og dermed genvinde tabte hjernefunktioner hos mennesker med neurologiske sygdomme. Denne forskning har været koncentreret om Parkinsons sygdom. Kliniske forsøg har vist, at det faktisk er muligt at erstatte ødelagte celler og funktioner ved at transplantere dopaminceller fra aborterede fosterceller over i hjernen på Parkinson patienter. De nye celler overlever, opbygger kontakt og integreres i værtshjernen - de frigør dopamin og har effekt uden selv at blive angrebet af den

underliggende sygdom.

Olle Lindval gjorde dog gentagne gange opmærksom på, at der var en lang vej endnu før denne forskning kan anvendes i klinisk praksis. Det kræver tid og grundig forskning, dels at optimere metoden og forstå mekanismerne bag og forbedre den kliniske effekt, og dels at finde alternativer til aborterede menneskefostre. Derfor undersøges mulighederne for at anvende stamceller fra den voksne hjerne eller knoglevæv.
Denne fagre nye videnskab skaber mange muligheder for at mindske og måske med tiden helbrede hjernesygdomme, men den vil også gøre det nødvendigt at forholde sig til mange nye etiske problemstillinger.

Effekten af berigende omgivelser
En anden anerkendt svensk forsker, Barbro Johansson fra Eksperimentel hjerneforskning, Wallenberg Neurocenter også Lund Universitetet, præsenterede et indlæg under overskriften "Effekten af berigende omgivelser på hjerneskader". Med afsæt i forsøg med rotter, der har fået en eksperimentel hjerneskade påviste hun, at træning i stimulerende og varierede omgivelser både gav større funktionel forbedring og påviseligt flere og kraftigere forgreninger på dendritterne i rotternes hjerner, end der sås hos rotter fra ikke stimulerende omgivelser.

Disse forsøg peger i retning af, at hjernens plasticitet øges ved stimulerende omgivelser. Barbro Johansson slog dog fast, at både patientens motivation og forventning har stor betydning for udfaldet af træningen, ligesom træning, der giver mening for den skadede, har større effekt end aktiviteter, der er ikke opleves relevante. Derfor bør optimal hjerneskaderehabilitering stadig planlægges i samarbejde med patienten og hjælpepersonalet.

Havde man læst abstract-beskrivelserne, der var beskrevet i IBIA's bog, nr. 17, som deltagerne fik udleveret på kongressens første dag, ville man være blevet klar over, at dette foredrag kun omhandlede rotteforsøg og hypoteser i forhold til om menneskers hjerner reagerer på samme måde som rotters.
Havde man derimod kun læst programmets overskrift og forventede, at nu skulle man lytte til ny og epokegørende dokumentation i forhold til omgivelsernes betydning for rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade, ja, så måtte man forlade dette foredrag temmelig skuffet. Til gengæld gav flere af de kortvarige oplæg ny viden og stof til eftertanke.

Lette, gentagne hjernerystelser kan give svære skader
En ung amerikansk forsker, Micky Collins, der er PhD fra University of Pittsburgh Physicians, introducerede sin forskning om betydningen af restitution efter lettere hjernerystelser hos high school studerende, der under idrætsudøvelse havde fået en hjernerystelse. Undersøgelsen omfattede hjernerystelser, der var opstået især under kontakt-sport.

Undersøgelser af de unge har vist, at selv meget lette hjernerystelser kan give symptomer i form af nedsat korttidshukommelse, koncentration, øget irritabilitet, træthed, svimmelhed og langsommelighed.

"Lette hjerneskader er den mest almindelige form for hjernerystelse. Da 'on the field' symptomerne forsvinder i løbet af 4-5 minutter, og idrætsudøveren selv giver udtryk for, at han eller hun er klar igen, bliver skaden oftest overset eller anset for at være uden betydning. Og idrætsudøveren får derfor lov til at fortsætte spillet. Men det er en meget bekymrende tendens," mente Collins. Undersøgelser viser netop, at hjernen er særligt sårbar, når der opstår en hjernerystelse oveni den første, idet den kan medføre katastrofale blødninger i hjernen med svære invaliderende virkninger til følge. Desuden er der større sandsynlighed for at få en ny hjerneskade netop fordi idrætsudøveren er 'groggy' efter den første skade.
Mere dokumenteret forskning og udbredelse af viden på dette område kan formodentligt forebygge denne type svært invaliderende hjerneskader fremover.

Mange spændende posters.
Blev øjnene trætte af de enerverende blå Power Point præsentationer, så kunne man fornøje sig på 'markedspladsen' med posters.

Engagerede projektmedarbejdere og erfarne praksisfolk forførte de trætte kongresdeltagere til deres stand og gav dem en levende og medrivende fortælling om deres projekter og erfaringer, så selv de mest forbeholdne og kritiske deltagere måtte give efter og lade sig inspirere. På denne 'markedsplads' havde flere danske projektmedarbejdere også taget opstilling.
Blandt andet var der projekter fra Hammel Neurocenter om ernæringens betydning for den vegetative patient, og projekterfaringer fra Børnecenter for Hjerneskade, ligesom Socialministeriets satspuljeprojekter om 'God praksis' fra Frederiksborg Amt, projektet 'Humanics' fra Center for Hjerneskade, og præsentation af de syv Hjerneskadecentres database, blev fremvist.
De danske projekter gav en fin demonstration af, at Danmark har meget at byde på i forhold til hjerneskadefeltets mangeartede facetter.

Den 6. IBIA verdenskongres afholdes i Melbourne, Australien i foråret 2005. Programmet vil blive introduceret via IBIA's hjemmeside: www.internationalbrain.org/ ligesom Videnscenterets kalender vil linke til siden.