Forside Publikationer Fokus 2000 Nr. 4 Pionérånden er intakt på Hammel Neurocenter  

Print Tip en ven

Pionérånden er intakt på Hammel Neurocenter

Gravkøer, byggematerialer og bunker af opgravet jord præger billedet omkring Hammel Neurocenter. Både fysisk og personalemæssigt er der udvidelser i gang med henblik på at skabe optimale rammer for intensiv neuro-rehabilitering af patienter med svære hjerneskader.

Af Bente Hollnagel, journalist

Hammel Neurocenter er kommet godt fra start. Gejst og pionérånd er fortsat intakt. Siden det første afsnit for svært hjerneskadede startede i august 1998 i midlertidige rammer, har udviklingen været massiv - både hvad angår fysiske rammer og normering. Dermed er Hammel Neurocenter rustet til opgaven som landets første, specialiserede neuro-rehabiliteringscenter med landsdelfunktion.

Udviklingen på Hammel Neurocenter har været massiv siden starten i august 1998. I dag er der 240 ansatte. Foto: Hammel Neurocenter.

Når udbygningen er færdig år 2003, vil den efter planen rumme en uddannelsesafdeling, forskningsenhed og en multisal, der skal anvendes til behandling, træning, forsamlingshus, koncerter, auditorium og konferencer samt seminarer. Og efter planen vil der til den tid være 8 børnepladser og 40 voksenpladser til svært hjerneskadede.

Har præsteret det umulige
- Implementering og rekruttering har været den store udfordring i opstartfasen. Vi præsterede noget, der i organisationsbøger er beskrevet som umuligt. En fordobling af personalet samtidig med at man holder fast i de grundlæggende værdier, jamen, det kan i virkeligheden slet ikke lade sig gøre. I sommeren 1998 var vi 90 ansatte og i dag er vi 240. Den proces har været utrolig krævende, inspirerende og dejligt bekræftende.
- Vi har nogle kræfter og nogle folk, som simpelthen brænder for opgaven og udviser et stort engagement. Det er ikke, fordi det er en let opgave, for det er både socialt, fysisk og psykisk meget belastende og en meget kompliceret opgave for personalet at behandle svært hjerneskadede patienter, siger Lis Kleinstrup, der er ledende terapeut.

RASP-projektet
RASP (Rehabilitering Af Svært hjerneskadede Patienter) startede august 1998 med et afsnit med fire svært hjerneskadede patienter, men en markant stigende venteliste indikerede, at behovet var større. For at leve op til intentionerne om tidlig intensiv og tværfaglig rehabilitering blev det besluttet at udvide antallet af senge til seks pr. 1. november 1998. På grund af flere henvisninger af børn, blev afsnittet den 1. januar 1999 udvidet til i alt syv senge. I dag er der i alt 15 pladser til unge og voksne - samt 4 børnepladser.
I øjeblikket er 12 på venteliste til voksenpladser, og heraf har nogle ventet meget længe. Den pukkel forventes at forsvinde, når sengetallet øges.

Tværfaglig ledelse
Efter erfaringerne fra RASP-projektet er der etableret en fælles tværfaglig ledelse på hver afdeling bestående af afdelingssygeplejerske og en ledende ergoterapeut eller overfysioterapeut. Samtidig har dagligdagen fået en anden struktur, hvor personalet i højere grad skal indrette sig og tage udgangspunkt i den enkelte patients situation. I projektperioden er der udarbejdet visitationskriterier, afprøvet rating scales, udarbejdet koncept vedrørende pleje og behandling samt beskrevet procedurer vedrørende udskrivelse fra fase 2 til 3.

Behandlingssituation fra Hammel Neurocenter: Ergoterapeuterne laver mund- og ansigtsstimulation. Foto: Hammel Neurocenter.

Efter projektets afslutning var konklusionen, at udgangspunktet er behandling og rehabilitering via tværfaglighed med bredde, som sætter patientens døgnrytme og liv i fokus.
Personalet har løbende modtaget undervisning og tværfaglig supervision, og på grund af den lange ventetid til de intensive senge, er der ydet konsulentbistand af et tværfagligt team for at optimere genoptræningen på den afdeling, hvor de opholder sig i ventetiden. I den forbindelse blev der tilknyttet to neuropsykologer, som dels varetager supervision og dels deltager i kliniske opgaver. Udvikling og uddannelse både mono- og tværfagligt har været højt prioriteret med henblik på at ruste personalet til opgaven og være på forkant med udviklingen. Der arrangeres interne og eksterne kurser, og tre medarbejdere har gennemført den certificerede 2-årige uddannelse i Burgau i Sydtyskland.

Bedre til at vurdere, hvor der er potentiale
Rehabiliteringen starter i det øjeblik, patienten køres ud fra operationsstuen. Kriterierne for at kunne blive visiteret til rehabilitering på Hammel Neurocenter er, at patienten skal være neurokirurgisk færdigbehandlet og stabil samt være i stand til at trække vejret uden respirator. Den gennemsnitlige liggetid er i øjeblikket 153 dage og ventes reduceret i takt med, at ventetiden falder. Meget tid går i starten med at tage sig af følgerne, der er opstået i ventetiden. Indlæggelsestiden vil nok fremover være omkring tre måneder.
- Hvis fase 1 og 2 fungerer optimalt med den udbygning, der nu kommer i Hammel og på Hvidovre Hospital, er det helt afgørende, at gearingen mellem 2 og 3 også fungerer. Ellers er man i og for sig lige vidt, pointerer overlæge Peter Brøgger Christensen, der har været ansat ved Hammel Neurocenter siden 1. juni 1999. Han siger videre:
- Vi synes selv, vi er blevet betydeligt bedre til at vurdere potentiale for neuro-rehabilitering. Vurderingen foretages på baggrund af scoringssystemer udarbejdet efter RASP-projektet og en tværfaglig vurdering.

Reddet liv skal også leves
- Det er utroligt vigtigt hurtigst muligt at få hjemamt og -kommune på banen. Derfor indkalder vi til møde her, når den første udredning foreligger. På mødet præsenterer vi patientens skade og redegør for udsigterne. Formålet er, at få amt og kommune til at starte sagsbehandlingen, så de nødvendige foranstaltninger er på plads, når patienten skal udskrives. For de fleste er det komplekse løsninger, der skabes, og det er en ny opgave for amter og kommuner.
I øjeblikket har vi ikke nogen formaliseret viden om, hvad der er sket med de cirka 25 patienter, vi har udskrevet det sidste halvandet år. Det vil være en vigtig erfaring at få, indskyder socialrådgiver Birthe Rasmussen og pointerer, at der lovmæssigt ingen hindringer er, idet servicelovens intention er, at der skal kunne skræddersyes løsninger efter den enkeltes behov.
De fleste amter og kommuner anstrenger sig for at lave nogle ordentlige løsninger indenfor de ressourcer, de har at gøre med. Men de ideelle løsninger er der meget få af. Eksempelvis er der fase 2-tilbud i Nordjyllands, Fyns og Vejle amter. I Viborg er man på vej, og i Ribe amt også på diskussionsplanet.
- I Vejle Amt har man eksempelvis valgt at oprette et par senge på genoptræningsafsnittet på Brædstrup Sygehus. Her har vi en tæt dialog med det tværfaglige personale, men patienternes behov er individuelle, så vi kan ikke sige så og så mange dages liggetid i Hammel og så mange i Brædstrup. Men jo før vi kan decentralisere opgaverne til amterne, des bedre. At få den kobling til at fungere er vort mål, og bedst for familierne, betoner Lis Kleinstrup.

Fælles forskning og nye behandlingsmetoder
I øjeblikket arbejder en tværfaglig arbejdsgruppe med at præcisere et strategioplæg til en kommende fælles database for de to landsdelcentre i Hammel og Hvidovre. Og der er bred enighed om, at det er vigtigt, at man følger hele forløbet over alle tre faser i en årrække, så man kan se en udvikling. Hensigten og styrken i den nationale strategi er, at den forskning, der skal foregå, strækker sig over alle tre faser. I øjeblikket ved man alt for lidt om, hvordan det går patienterne efter udskrivelsen.
- Det er ret enestående i verden, at man har etableret sig med to specialiserede centre på landsplan, der står for behandlingen. Det har man mig bekendt ikke i andre lande. Det er samtidig et optimalt forskningsinstrument i form af fælles database og lignende, som vil skabe opmærksomhed internationalt og være tiltrækkende for eksempelvis Ph.d.-studerende. Det er målet med fælles forskning og fælles database, og derfor er det meget vigtig at oplægget får bredde, betoner neurologisk overlæge Peter Brøgger Christensen.