Download rapporten (PDF-format) Næste kapitel
Fra patient til menneske |
| - anbefalinger til den fremtidige organisation af et sammenhængende tilbud til de sværest hjerneskadede |
|
- en rapport fra Videnscenter for Hjerneskade, august 2000 (2. udgave) |
Indsatsen overfor svært hjerneskadede personer inddeles i 3 faser.
FASE 1: Den akutte behandling.
Den livsreddende behandling, stabilisering af tilstanden og fase 1-rehabilitering. Traumatisk hjerneskadede behandles på traumecentre , mens patienter med blodpropper og hjerneblødninger ofte indlægges på apopleksiafdelinger.
Overgang fra fase 1 til fase 2: Indtræffer for den traumatisk hjerneskadede, når den neurotraumatologiske indsats ikke længere er påkrævet, uanset om patienten stadig er i coma. Apopleksipatienter overgår til fase 2, når tilstanden er stabiliseret, så den intensive rehabilitering kan indledes.
FASE 2: Behandling og rehabilitering i hospitalsfasen.
I denne fase er de livsvigtige funktioner stabiliseret, og patienten modtager intensiv og tværfaglig genoptræning.
Apopleksipatienterne gennemgår fase 2 på apopleksiafdelingen, mens de traumatisk hjerneskadede modtager behandling på neurorehabiliteringshospitaler, senere eventuelt i amtslige rehabiliteringstilbud.
Overgang fra fase 2 til fase 3: Hvornår den hjerneskadede overgår til fase 3, afhænger af en helhedsvurdering af patientens fremskridt, en række personlige, familiemæssige og geografiske faktorer, samt hvilke rehabiliteringstilbud pågældendes amt eller kommune tilbyder.
FASE 3: Optræning og funktionel rehabilitering efter hospitalsfasen.
Når hospitalsgenoptræningen slutter, begynder fase 3 - som varer resten af livet. I denne periode etableres den hjerneskadede med bolig, støtte, fortsat optræning og aktivering.
Det har været diskuteret, om det ville være hensigtsmæssigt at indføre endnu en fase - nemlig fase 4. Den skulle betegne perioden, hvor den hjerneskadede er etableret med bolig, støtte og aktivering.
Fokusgruppen har dog valgt at opretholde betegnelsen fase 3 for hele perioden, fordi de svært hjerneskadedes behov jævnligt ændrer sig. Ofte indtræffer ændringer i funktionsniveau eller livssituation, som betyder at vedligeholdelsestræning, bolig, støtte og aktivering skal revurderes.