6. Fritid

Hjem, skole eller daginstitution er så væsentlige områder af børnenes liv, at man måske kan være tilbøjelig til at glemme fritiden. Men især for de større børn har denne side af tilværelsen meget stor betydning for trivsel og udvikling, og der er brug for hjælp og støtte til at komme i gang igen - evt. på ændrede betingelser.
Selv et mindre handicap kan blive en hæmsko i fritidsaktiviteter som sport, spejder eller andre former for organiserede fritidsaktiviteter, som kræver fysisk udfoldelse. Det kan være ekstra svært at blive sat udenfor, eller måtte acceptere at fungere på et andet niveau, for et barn som har været vant til at definere sig selv gennem sin dygtighed på for eksempel fodboldbanen.
Det er vigtigt ikke at underkende den sorg eller forvirring, der kan være knyttet til at skulle se sig selv i en ny rolle, selv om det "kun" drejer sig om fritid og hobby. Måske er der også brug for hjælp til at finde frem til nye aktiviteter, der bedre magtes, og som også opleves som personligt tilfredsstillende.

Venner og kærester
En hjerneskade ændrer også forholdet til andre børn og unge. Hospitalsopholdet og genoptræningen afbryder for en periode kontakten til kammeraterne.
Den udvikling og de oplevelser, som de andre børn har sammen imens, kan gøre det svært at få "sin plads" igen. En god orientering til barnets venner og deres familier samt støtte til at holde løbende kontakt med besøg og breve kan være en god investering - men ingen garanti for fortsat kontakt.
På længere sigt er det især de sociale og følelsesmæssige forandringer hos den hjerneskadede, der hindrer et sundt forhold til kæresten eller vennerne. Lidt umodne og impulsive træk, der før har været charmerende, bliver f.eks. et problem, hvis de ikke mere "tæmmes" af en god situationsfornemmelse.
Det hjælper at tale åbent om problemerne og skabe rammer for, at andre børn og unge kan lide at komme i hjemmet. Men i sidste ende kan man ikke "bevare" venskaber og kæresteforhold for sine børn.
Hvis barnet eller den unge ikke formår at holde kontakten til sin omgangskreds, er der brug for medfølelse og fælles erkendelse af situationen (og i øvrigt også af, at brud kan ske for alle). Der kan også være brug for hjælp til at finde ind i andre sociale sammenhænge, hvor nye relationer kan opstå.